Min kundvagn

Mini Varukorg

Hvem er vi 

 

RadiCover er en dansk virksomhed, der blev grundlagt af Enrico Kaarsberg i 2014. Han oplevede selv negative konsekvenser af mobilstråling i 2013, hvilket lagde grunden til virksomheden. Formålet var at gøre gode, anti-strålingsprodukter tilgængelige for danske forbrugere. Vi har specialiseret os i at udvikle, designe og sælge anti-mobilstrålingsløsninger. Produkterne er målrettet alle typer trådløse enheder, såsom mobiltelefoner, tablets, computere og babyalarmer.

Kvalitet og dokumentation er et must. Alle vores produkter er testede og effekten er dokumenteret af de førende uafhængige og godkendte testlaboratorier i verden - herunder Cetecom, Verkotan og danske Delta. Vi har brugt lang tid på at finde, teste og udvikle en række specielle anti-strålingsprodukter, der er så gode, at vi vil stå inde for dem. Det er vores krav, at produkterne skal give den maksimal mulige reduktion af mobilstrålingen, samtidigt med at de skal påvirke signalstyrken så lidt som muligt.

 

 Egne oplevelser er ideen bag RadiCover

 

I 2013 oplevede Enrico mobilstrålernes negative bivirkninger på egen krop, hvilket lagde grunden for virksomheden. Han oplevede at være træt i hovedet, have hovedpine, være uoplagt om morgenen og ikke mindst have kraftige forandringer i huden på låret, hvor mobiltelefonen havde sin faste plads. Disse forandringer blev fjernet ved en større operation på Kræftafdelingen på Aalborg Sygehus juni 2014 (se operationsar). 

Enrico undersøgte emnet mobilstråling og fandt en del forskning og beviser udført af højt respekterede professorer, offentlige institutioner som WHO og berømte universiteter, der påpegede den negative sundhedseffekt af mobilstråling. Dette bekræftede ham i, at de smerter og forandringer han havde oplevet, skyldtes strålingen efter i årevis at have haft mobiltelefonen tæt ved kroppen. Efter at have brugt lang tid på at søge efter anti-strålingsprodukter, der kunne afhjælpe generne, fandt Enrico frem til en række produkter, der virkede for ham og som havde en dokumenteret anti-strålingseffekt. Disse produkter var dog ikke tilgængelige på det danske marked for den almindelige forbruger, og derfor besluttede han sig for at stifte virksomheden med det formål at udbrede kendskabet og tilgængeligheden af produkterne ud fra en vision om "at skabe sikkerhed og tryghed omkring brugen af trådløse apparater".

 

       

 

Processen har været at søge og identificere de forskellige anti-strålings kvalitetsprodukter ude i verden, som har dokumenteret deres beskyttende effekt i valide, uafhængige laboratorietest. Hidtil har disse typer af produkter kun været tilgængelige på enkelte hjemmesider ude i verden. Efter 11 måneders research, produkttest og forberedelse blev RadiCover lanceret i Danmark i juni 2014.

Undervejs har det også vist sig, at der på markedet findes mange produkter, der lover mere end de kan holde og dermed ikke giver den tilstrækkelige beskyttelse. Derfor har RadiCover udviklet egne nye produkter sammen med anerkendte producenter af bl.a. luft- og rumfartsteknologi, mhp. at kunne tilbyde de bedste anti-strålings produkter på markedet med dokumenteret effekt.